Genfind dig selv - og skab forandring
Vi reagerer ofte ud fra reaktionsmønstre, der kan være grundlagt i vores opvækst. Nogle mønstre er vi klar over, nogle ligger gemt i vores underbevidsthed, mens andre er fortrængt og blevet til projektioner, skyggesider, mere eller mindre støttende overbevisninger eller følelsesmæssig ubalance.
Påvirkningen kan være så kraftig, at vores system ikke kan håndtere det i situationen, og derved kan der opstå chok, angst eller alvorlig stress.
Det kan også være, at din historie og oplevelser bliver ved med at gentage sig, uden at du ved hvorfor.
Når du får kontakt til årsagen til, hvorfor du evt. har det svært, vil det være meget nemmere at arbejde med at ændre tankemønstre og adfærd. Noget skal rummes og accepteres, mens andet skal udforskes og bearbejdes grundigt, før du kan komme videre.
Du får gennem terapien mulighed for, at få kontakt til dine ”sande værdier” og tage udgangspunkt i dine behov og ønsker, som er værdifuldt, når du skal træffe vigtige og langtrækkende beslutninger.
Jeg arbejder også med emner som tillid, selvtillid og selvværd, hvor du måske kan opleve, at dit ”fundament” ikke er stærkt nok til, at du tror nok på dig selv og måske ikke behandler dig selv særlig godt. Dette har der sikkert været en god grund til, men det er også noget, der kan ændres, hvis du finder ud af, at du gerne vil noget andet.
Jeg hjælper dig med at genfinde ”den bedste udgave af dig selv”, hvor du både kan være noget for dig selv og for andre.
Jeg har naturligvis tavshedspligt. Jeg holder et "åbent rum", hvor der er plads til alt, hvad du ønsker vi skal arbejde med - også meget personlige og "private" ting.
Pris:
En session varer mellem 1 og 1½ time og koster 800 kr. pr. gang.
Hvis vi når op på 10 sessioner eller mere vil prisen for de efterfølgende sessioner være 600 kr. pr. gang.
Hvis det efter første gang viser sig, at du ikke synes, at jeg er den rigtige til at hjælpe dig, vil jeg ikke kræve betaling for første session.
Hvis vi aftaler en tid, og du udebliver, eller melder afbud mindre end 24 timer før, vil jeg kunne opkræve betaling for en session.
Key 2 Your Life
Blegdamsvej 112A, kld. 2100 København Ø.
tlf. 28933901
mail@key2yourlife.dk