Psykoterapi

Key 2 Your Life

Genfind dig selv - og skab forandring

Som en del af min uddannelse til ID Psykoterapeut, tilbyder jeg terapi til både nye klienter samt kursister på ID´s psykoterapi- og coachuddannelse.

Jeg er på sidste år af uddannelsen og har gennemgået og arbejdet med de grundlæggende psykoterapeutiske processer i næsten 4 år. Jeg er desuden uddannet som ID-Lifecoach, og har derfor viden og værktøjer nok til at kunne hjælpe med de fleste udfordringer som sorg, angst, misbrug, manglende selvværd, problematiske relationer m.v.

 

Vi reagerer ofte ud fra reaktionsmønstre, der kan være grundlagt i vores opvækst. Nogle mønstre er vi klar over, nogle ligger gemt i vores underbevidsthed, mens andre er fortrængt og blevet til projektioner, skyggesider, mere eller mindre støttende overbevisninger eller følelsesmæssig ubalance.


Påvirkningen kan være så kraftig, at vores system ikke kan håndtere det i situationen, og derved kan der opstå chok, angst eller alvorlig stress.

Det kan også være, at din historie og oplevelser bliver ved med at gentage sig, uden at du ved hvorfor.  

 

Når du får kontakt til årsagen til, hvorfor du evt. har det svært, vil det være meget nemmere at arbejde med at ændre tankemønstre og adfærd. Noget skal rummes og accepteres, mens andet skal udforskes og bearbejdes grundigt, før du kan komme videre.

 

Du får gennem terapien mulighed for, at få kontakt til dine ”sande værdier” og tage udgangspunkt i dine behov og ønsker, som er værdifuldt, når du skal træffe vigtige og langtrækkende beslutninger.

 

Jeg arbejder også med emner som tillid, selvtillid og selvværd, hvor du måske kan opleve, at dit ”fundament” ikke er stærkt nok til, at du tror nok på dig selv og måske ikke behandler dig selv særlig godt. Dette har der sikkert været en god grund til, men det er også noget, der kan ændres, hvis du finder ud af, at du gerne vil noget andet.

 

Jeg hjælper dig med at genfinde ”den bedste udgave af dig selv”, hvor du både kan være noget for dig selv og for andre.

 

Jeg har tavshedspligt, og der er ikke noget (lovligt), der ikke kan bringes frem i terapien.

 

Da jeg stadig er under uddannelse, må jeg ikke modtage klienter under 18 år, klienter med et aktivt misbrug, psykiatrisk diagnose eller selvskadende adfærd.

 

Pris:

 

En session varer mellem 1 og 1½ time og koster 300 kr. pr. gang.

 

Hvis det efter første gang viser sig, at du ikke synes, at jeg er den rigtige til at hjælpe dig, vil jeg ikke kræve betaling for første session.

 

Hvis vi aftaler en tid, og du udebliver, eller melder afbud mindre end 24 timer før, vil jeg kunne opkræve betaling for en session.

Key 2 Your Life

Vermlandsgade 51, 1., 2300 København S.

tlf. 28933901

mail@key2yourlife.dk

Vi kan alle blive udsat for situationer, hvor vi ikke selv kan komme videre.

Lad mig hjælpe dig med at genfinde dig selv.

Jeg hedder Arne Dam Ravn og er snart færdig med min uddannelse som ID Psykoterapeut. Jeg er også uddannet ID Lifecoach og Stresscoach.

Jeg er endvidere uddannet Hypnoterapeut, hvilket har givet mig en bred viden omkring hvordan vi tænker og reagerer, både bevidst og ubevidst.

 

Jeg har arbejdet med personlig udvikling og kommunikation i mere end 12 år og hjulpet mange mennesker til at skabe forandring gennem selvindsigt og konkrete udviklingsværktøjer.

 

Jeg arbejder primært kognitivt, altså med vores måde at tænke og reagere på, men har også fokus på hvad kroppen husker og fortæller os.

 

Samlet kigger jeg intergralt på alle 4 sider af "det hele menneske".

Både hvad vi indeholder af tanker og følelser, hvad vi gør alene, hvad vi gør sammen med andre og hvordan vi påvirker og bliver påvirket af det omgivende samfund.

 

Udvikling sker, når det ubevidste bliver bevidst og man får lyst til ændre tankemønstre og adfærd.

Du kan selv være med til at skabe store forandringer i dit liv - og jeg skal nok hjælpe dig med at komme i gang.

Psykoterapi handler om at arbejde med "selvtilstanden". Her tager jeg udgangspunkt i, at hvert menneske og dets historie er unik. 

Det betyder, at der er fokus på dig, og det du har brug for.

Med stor rummelighed og nærvær hjælper jeg dig til at finde ind til kernen i din problem-stilling. Du får konkrete værktøjer til at forstå og arbejde med det, der vigtigt for dig.